Talent College Indretning

Projektdata

Nybyggeri

Status

Opført 2018

Talent College Indretning

Den 13. september 2018 var der Åbent Hus på Tradiums nye elevhotel!

Der er i disse år stor fokus på udvikling af landets erhvervsskoler, og Tradium i Randers har taget teten på en ny type elevhotel for skolens elever og kursister. Elevhotellet er specielt ved en helt særlig dynamik i materialeholdningen og indretningen, som kan tilpasse sig beboernes dagsrytme og ophold. Det betyder at boligerne er indrettet med specialdesignede sengemøbler fra Thorsø A/S, der giver beboerne mulighed for selv at bestemme, hvordan de vil indrette værelserne sammen.

I facaden er monteret farvede værn ved franske altaner, med ikoner for Tradiums uddannelser, så alle værelser er unikke og giver beboerne et tilhørsforhold. Indvendigt er fællesarealerne indrettet efter alle tænkelige behov for at stå, sidde eller ligge, og i store grupper eller to-og-to. Specialdesignede gulvtæpper fra Ege Tæpper A/S skaber et landskab med græs, skovbund og fliser i stueetagen, en træstamme og grene på 1. sal, og trækrone og himmel på 2. sal. Symbolikken af træet henleder tankerne på Kundskabens Træ – skolehjemmet er et sted for dannelse, både fagligt og socialt.